Klinikken

Velkommen til tandlægerne på Falkoner Allé.

Hos Falkoner Tandlægerne finder du et venligt og yderst kompetent tandteam bestående af fire tandlæger, to tandplejere, fem klinikassistenter og en receptionist (du kan læse mere om de forskellige behandlere under “Personalet”).

Ligesom alle folk er forskellige, er behovet for tandbehandlinger ligeledes meget individuelt. På klinikken beliggende på Frederiksberg finder du tandlæger og tandplejere med erfarne hænder og øjne, der ved præcis, hvad de skal kigge efter og hvilken behandling du som patient vil have mest gavn af. Hos os går vi meget op i at bevare dine tænder så naturlige som muligt, og vi laver kun større indgreb, hvis det er nødvendigt og vil give det bedste resultat for dig.

Vores tandlæger kan udføre alle typer tandbehandlinger på yderst tilfredsstillende vis. Alle behandlinger kræver godt håndelag og det er derfor vigtigt, at tandlægerne altid holder deres færdigheder knivskarpe. Dette indbefatter både det rent håndværksmæssige, men også selve viden om teorien bag behandlingerne. Af denne grund har vi også et tandlægeteam, der er meget kursusaktive i både ind- og udland, og Bjørn Besserman Svendsen har sågar selv undervist andre i rodbehandlinger og plastfyldninger.

Ligesom inden for alle andre aspekter af livet, er der nogle områder inden for tandlægeverdenen, som tiltaler nogle tandlæger mere end andre. På klinikken på Falkoner Allé har Mads Krabbe valgt at fordybe sig ekstraordinært i krone- og brobehandlinger samt implantatbehandlinger, og Bjørn Besserman Svendsen har fordybet sig ekstraordinært i fyldningsterapi i forbindelse med huller i tænderne og i rodbehandlinger og er i den forbindelse også i stand til at anvende operationsmikroskop ved tænder, der er særligt vanskelige at rodbehandle.

Sammen stiler vi efter at forbedre og vedligeholde din mundsundhed, at efterkomme de personlige forventninger, som du måtte have og ikke mindst at give dig en god oplevelse med på vejen. Din tilfredshed er vores ultimative mål!

 

 

Metoder og udstyr

Receptionens åbningstider

Mandag08.0017.00
Tirsdag08.0017.00
Onsdag08.0017.00
Torsdag08.0015.00
Fredag08.0015.00

Tidsbestilling